Fortsæt til indhold

Lions Club er i jubilæumshumør

50 års jubilæet fejres fredag den 5. december med en gave til borgerne

Arkiv
Mette Henriksen

Fredag den 5. december klokken 14 kan Lions Club Haderslev fejre jubilæum.
Klubben, der har eksisteret i 50 år, har i hele 2014 hver måned givet et økonomisk ”skulderklap” til en række institutioner, foreninger og enkeltpersoner i lokalområdet. På selve jubilæumsdagen den 5. december vil der i det lille parkanlæg ved Møllestrømmen på Ny Erlevvej – den tidligere fuglegård - ske en indvielse og overdragelse af Lions Club Haderslevs jubilæumsgave til byens borgere.
Jubilæumsgaven er dele af det renoveringsprojekt, som har stået på siden stormene i efteråret 2013 skabte ravage i anlægget ved Møllestrømmen. Der er nu igen ved at være tale om et parkanlæg, efter at kommunen i løbet af året har fået renset området op, anlagt nye stier og etableret parkbelysning.
“Lions Clubs donation er indtil videre primært gået til indkøb af to nye broer og beplantning af den vestligste af de to øer. Projektet er nu så langt, at parkanlægget kan åbnes for offentligheden, og vi vil derfor invitere alle borgere til at være med til at indvie det på fredag,” siger Carsten Mikkelsen.
Der vil på dagen være lidt godt til ganen.