Lines indre tåge er endelig ved at lette
Line har i årevis lidt af et hashmisbrug, men ved hjælp fra HCS Projektet er hun nu ved at mærke en oprigtig glæde ved livet igen
Mobning og en tilflugt til nogle mennesker, som var både ældre og mere vilde, sendte som 12-årig Line ud i et massivt stofmisbrug. Det begyndte med hash, men blev hurtigt også til amfetamin og andre stoffer i weekenderne.
Festen varede dog for længe for Line, der også begyndte at tage stoffer i hverdagen og som 14-årig blev hun indlagt på den Pykiatriske Afdeling i Esbjerg, bedre kendt som Spangsbjerg.
“Her fik jeg både psykologhjælp og anden hjælp, og det lykkedes mig at komme ud af mit misbrug,” fortæller Line, der fortsatte sin skolegang herefter. I 10. klasse gik det dog galt igen.
“Jeg fik nogle sociale problemer, og søgte igen tilflugt i hashen i weekenderne. Men langsomt tog det til og hashen fik atter overtaget,” fortæller 20-årige Line, der efter at have været en del af HCS Projektet nu igen har formået at begrænse sit hashmisbrug til fredag og lørdag.
For Line, der til daglig læser på Erhvervakademi Sydvest i Esbjerg, var det en overvindelse at melde sig til projektet til at begynde med.
“Selv om der stod, at det er for den mere velfungerende misbruger, så havde jeg selv fordomme inden, jeg kom her. Jeg var helt sikker på, at de andre havde det meget værre end mig, men vi er altså alle ret velfungerende i vores hverdag, og er enten under uddannelse eller i arbejde. Det har faktisk betydet rigtig meget for mig,” forklarer Line og fortsætter:
“Man genkender sine egne problemer i de andres historier, og vi kan hjælpe hinanden og udveksle erfaringer, selv om vi selvfølgelig er forskellige. Desuden er det virkelig gode ved dette projekt, at man får nogle redskaber til at tackle sin trang, når den er størst.”
Tågen er ved at forsvinde
Line håber, at hun inden jul kan kvitte hashen fuldstændig, for der er ingen tvivl om, at det allerede nu har haft en meget positiv effekt, at hun er gået fra at ryge flere gange om dagen til nu kun i weekenderne.
“Men jeg vil stoppe helt, for jeg føler, at tiden løber lidt fra mig. Jeg får meget mere glæde og overskud i mit liv, når jeg ikke ryger, for der går jo også tid, før det er helt ude af kroppen igen. Men det er virkelig svært, for det har været en 'god ven' i mange år nu, og jeg er bange for at mangle noget, hvis jeg stopper helt. Det er også derfor, man ikke 'bare' stopper. Der er noget trygt ved at ryge og slappe af. Men det er jo en falsk tryghed, og det ved jeg godt,” siger Line, der har flere roser til det nye projekt.
“Man gør rigtig meget ud af at sætte ord på tingene. På vores tanker, på trangen, på det vanskelige i at være afhængig. At det er så diskret, er helt sikkert også årsagen til, jeg er med. Det er det for os alle, tror jeg, ligesom det har en stor betydning, at vi mødes på biblioteket i stedet for på et misbrugscenter. For mig ville det kun gøre mit problem større, hvis jeg skulle være sådan et sted," fortæller Line, der drømmer om at blive statsautoriseret revisor.
"Men der er lige denne kamp, som skal vindes først. Men det er jeg sikker på, at jeg kan via de nye redskaber, jeg har fået. Min indre tåge er lettet rigtig meget allerede, og jeg føler mig for første gang i lang tid rigtig glad. Men tågen skal helt væk, og det skal den inden jul. Jeg har savnet at mærke juleglæden i mange år. Så i år skal det være..."
Line er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med Lines rigtige navn.