Fortsæt til indhold

Solceller på rådhuset

Det nye rådhus begynder at tage form

Arkiv
Kim Schou

I dag – godt et halvt år før Rådhuset i øvrigt står færdigt - er de 240 kvadratmeter solceller blevet meldt klar, og kan nu lave solens stråler om til strøm.
Solcellerne på taget af det nye rådhus, skal producere strøm til husets eget forbrug, når medarbejderne flytter ind efter sommerferien næste år. De mange solceller er hensigtsmæssigt placeret på to sider af taget.
Solcellerne er ikke det eneste klimarigtige tiltag: Det nye rådhus er bygget efter kravene i BR2020. Det vil sige, at huset bl.a. opfylder særlige krav til ventilation, opvarmning og isolering.
Målet for Rådhuset på Bytoften 2 har været, at byggeriet skal gå foran og afprøve nye ting til inspiration for fremtidige byggerier – både for Varde Kommune, men også gerne for private borgere.
Derfor får rådhuset, udover de mange solceller på taget, også to LAR-bassiner, som skal opsamle regnvandet og aflede det på egen grund, fremfor at sende det til rensningsanlægget. De to bassiner er placeret i hver sin gård, og vil derfra lede regnvandet videre ud til bl.a. opsamling i en sø udenfor rådhuset.