Øretæver og en knust flaske
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Der var øretæver og snitteri i ansigtet på flere personer lørdag nat, da en 37-årig mand fra Hedensted gik amok på Café Cozy i Hedensted.
Det er 3 mænd der kommer i klammeri med hinanden, og den 37-årige slår først en 42-årig mand i ansigtet. Slagsmålet fortsætter, og den 37-årige vælger at smadre en flaske, og bruger den til at snitte den 42-årige i ansigtet, og derefter en anden 37-årig mand fra lokalområdet.
Heldigvis var det kun småskrammer de to mænd fik i ansigtet, men overfaldsmanden er nu sigtet for to voldssager, både knytnæve slag og den knuste flaske.
Manden er stadigvæk tilbageholdt af politiet, ikke fordi han skal fremstilles for retten, men fordi han var meget påvirket af spiritus.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.