To nye hundeskove i Vejle
Vejle Kommune indvier i denne uge to nye hundeskove i Vejle. Områderne er indhegnede, så hundeejerne kan slippe deres firbenede venner løs uden snor.
De to hundeskove er etableret i Sønderskoven ved P-pladsen til Søndermarkshallen og Skovlegepladsen samt i Nørreskoven ved P-pladsen til Dyrehaven.
Indvielsen foregår i Nørreskoven på torsdag den 18. december klokken 15.45. Her kan din hund vinde en julepræmie, hvis den kan finde nogle gemte genstande i hundeskoven. Efter indvielsen er der stegt dådyr fra Dyrehaven med kartoffelsalat og øl og vand.
Program til indvielse af hundeskove:
Kl. 15:00: 1864-tur med naturvejleder Steen Hedrup til Soldaterbøgen.
Kl. 15:45: Officiel åbning af hundeskoven i Nørreskoven — med konkurrence for hunde.
Kl. 16:15: Stegt dådyr fra Dyrehaven, kartoffelsalat og en øl/vand i faklernes skær.