Gavmilde løver delte ud
Lions Club Sønderborg gav over 50.000 kroner til gode formål
Lions Club Sønderborg havde den store pung fremme i denne uge, da de årlige donationer til velgørende arbejde blev uddelt.
Klubbens præsident Theodor Tams delte over 50.000 kroner ud til en række lokale velgørende foreninger ved en hyggelig sammenkomst på Colosseum i Sønderborg.
Pengene har de 29 medlemmer tjent ved bl.a. at sælge rabathæfte, være hegnsvagter ved Kultur i Syds koncert samt bogmarked i februar og musikmarked på gågaden.
Der blev bl.a. givet penge til julehjælp og arbejdet med socialt udsatte. Der blev også afsat 5.000 kroner til Lions' egen østtransport af skole- og hospitalsudstyr til Letland.
Lions Club Sønderborg har derudover tidligere året doneret 17.000 kroner til nye rifler til Borgerforeningen, der har et særligt skyde-tilbud til ADHD-børn.
Christianskirken, 5.000 kr. til julehjælp
Ulkebøl Plejecenter, 6.000 kr. til sangbøger
Røde Kors Nordals, 5.000 kr. til julehjælp
Kirkens Korshær, 5.000 kr. til motionsudstyr til socialt udsatte
Den frivillige klub Kik, 5.000 kr til åben juleaften
Ældre Sagen Sønderborg, 5.000 kr. til strikkegarn
Købmandsgården, 5.000 kr. til tilbud for hjerneskadede
Sygehus Sønderjylland, 5.000 kr. til ny sansehave
Sct. Marie Sogn, 5.000 kroner til julehjælp
Nordsø Lions NSL, 2.000 kr. til skoleudvidelse i Kenya
Lions katastrofefond, 2.000 kroner
Grønlandsfonden, 2.000 kroner
Lænken, 2.000 kr. til foreningsarbejde
Moyo Kwa Moye, 3.000 kr. til skoleprojekt i Afrika
Lions' Østtransport, 5.000 kr.