Naboer anholdt tyv med falsk identitet
Anette Gundlach
@Normal:To naboer i Jernbanegade anholdt søndag aften en tyv og tog ham med på politistationen.
De to naboer havde set tyven i deres opgang, hvor der i den seneste tid var forsvundet flere ting.
Kort før alle tre dukkede op på stationen, havde den enes kæreste set manden i Føtex, hvor hun havde genkendt ham. Hun ringede straks til de to mænd, der nåede frem og foretog en civil anholdelse.
Da politiet senere ransagede mandens opholdssted, fandt betjentene de savnede ting, som blandt andet var sko og børnetøj.
Da manden legitimerede sig overfor politiet, viste det sig, at han havde falske papirer, hvor der stod, at han var 40 år og fra Rumænien.
Den indtil videre 40-årige mand er stadig i politiets varetægt.
ag