Fortsæt til indhold

Flot udsigt over Torvet fra toppen af muren

Børn og unge fik lejlighed til at se det hele lidt fra oven i lørdags, da ungdomsklubberne stillede op med klatremur på Torvet.

Arkiv
Martin Rasmussen

KÅRING: Juletræ og julenisser indtog Torvet i Køge i sidste uge, da julemåneden blev skudt i gang med stil, da det store juletræ blev tændt.
Men det hele går ikke op i jul - trods alt. For eksempel kunne børn og unge også teste både mod, styrke og behændighed i lørdags på Torvet, da Køge Kommunes ungdomsklubber stillede op med en 8,5 meter høj klatremur. Den kunne alle prøve kræfter med, og det var der mange der benyttede sig af.
Klatrevæggen var et led i ungdomsklubbernes bestræbelser på at komme i dialog med flere unge og deres forældre, lige som det blandt andet også sigtede efter at skabe opmærksomhed omkring de mange tilbud, som ligger i ungdomsklubbernes regi.
- Siden februar hvor ungdomsklubberne blev genstartet i Køge, har vi set en rigtig god tilslutning, men vi vil gerne have endnu flere unge med. Køge Kommune har et kanongodt ungdomstilbud i de her ungdomsklubber, hvor de unge via et klubråd har stor indflydelse på, hvad der sker i klubberne, siger Troels K. Clausen fra Hastrupskolens Ungdomsklub.

Aktiviteten på Torvet skete som led i ungdomsklubbernes arbejde for at skabe opmærksomhed omkring sine mange tilbud.
- Vi vil gerne have endnu flere unge med i klubberne, siger Troels Clausen fra Hastrupskolens ungdomsklub.