Fortsæt til indhold

Julemærkehjem besøger posthuse

Posthusene i Sønderborg og Gråsten får besøg af Julemærkehjemmet Fjordmark

Arkiv
Arkiv

Frem mod jul får posthusene i Sønderborg og Gråsten besøg af børn fra Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. Det sker 3. december på posthuset hos SuperBrugsen i Gråsten og 9. december på posthuset hos Kvickly i Borgen i Sønderborg. Her kan kunderne høre nærmere om, hvad et ophold på et julemærkehjem indebærer.
"Vi vil gerne vise, hvad overskuddet fra salget af årets julemærke egentlig går til og samtidig sætte fokus på det store behov, der er for at støtte op om det vigtige arbejde på julemærkehjemmene. Sådan et ophold kan gøre en stor forskel for børnene, som i hverdagen ofte tumler med trivselsproblemer som f.eks. mobning, ensomhed og lavt selvværd," fortæller Kim Hinrichsen, kundechef i Post Danmark.
Arrangementerne finder sted på begge posthuse fra kl. ca. 12.00-17.00, hvor der vil blive opstillet en særlig julebod, hvor børnene vil fortælle om opholdet på et julemærkehjem, og der vil blive solgt julemærker og andre juleprodukter.
"Vi glæder os meget til besøget og håber selvfølgelig, at mange kunder vil komme og støtte op om det gode initiativ og forhåbentlig få sig en god oplevelse. Jeg ved, at børnene ser frem til at komme og fortælle om, hvordan det er at være på julemærkehjem, og hvad de indtil videre har fået ud af deres ophold der, siger Kim Hinrichsen.
Post Danmark støtter Julemærkefondens arbejde ved at stå for tryk samt salg af årets julemærke fra landets posthuse – et salg, der bidrager til driften af de fire julemærkehjem.