Fest på slottet
Nok er det kun navnet der er kongeligt hos Margrethe Hjemmet i Gullandsstræde, men derfor kan man godt feste, som var det slottet. Så det blev der, da plejehjemmet fejrede sit 40-års jubilæum 9. december.
‘For Hjemmet er helt vos eget,
et rigtigt hygge hjem.
For Hjemmet er helt vos eget- et rigtigt hygge slot', som det lød i en af de sange, der var skrevet til lejligheden.
Efter de indledende sange og velkomsttalen af plejehjemsleder Carina Meyer gik det løs snakken og latteren rundt om bordene med kagen og kaffen.
Med til festen var hjemmets beboere, personale og de naboer, der havde taget i mod invitationen.
Margrethe Hjemmets spæde start begyndte faktisk på Margrethegården på Dronning Sofies Vej. Her havde man i begyndelsen af 1970'erne brug for et plejehjem, men der var ikke plads på grunden. I stedet for købte Margrethegården en grund i Bredgade, der strakte sig over til Borchsgade.
Her blev plejehjemmet bygget, og det bar da også i mange år samme navn som Margrethegården. Senere blev navnet skiftet til Margrethe Hjemmet, men de to institutioner har stadig tætte familiebånd.
Margrethe Hjemmet er hjem for 44 mennesker og en kat.
ja-