Simon og Malte fik flest stemmer
Rune Weitling
Søskende-kategorien slog alle rekorder, hvad angår antal stemmer. Men da redaktionens blæksprutte mandag morgen havde gennemgået alle mails og breve, stod det klart, at det blev Simon og Malte, der var månedens vinder i Lokalavisen Esbjerg og Fotograf Anjas fotokonkurrence.
Med 68 stemmer blev det de to søde knægte, der løb med præmien på ét stk. 27x34,5 lamineret billede til en værdi af 1.198 kr., men alle fotograferede søskende har modtaget rigtig, rigtig mange stemmer, og der var hård kamp om pladserne.
Vi er allerede i gang med decembers kategori, der er familie. Husk, det er gratis at blive fotograferet ifm. konkurrencen, så har du et ønske om et flot familie-fotografi, er der her en super mulighed. Husk at bestille tid hos Anja.