Fortsæt til indhold

Beskidte penge i rengøringsfirma

Kvinde brugte angiveligt sin virksomhed i Roskilde kommune i forbindelse med storstilet svindel

Arkiv
Arkiv

Retten i Roskilde er i gang med at forberede sig på en sag om skatte svindel, hvor en 55-årig angiveligt snød staten for mere end to millioner kroner.
Svindelen fandt angiveligt sted igennem kvindens rengøringsfirma i den sydlige del af Roskilde kommune.
Sagen strækker sig over flere år, og det første punkt på anklageskriftet mod kvinden tager udgangspunkt i handlinger, der fandt sted allerede i januar 2007.
Her skulle den 55-årige have snydt med momsen.
Faktisk dukker moms-svindel op flere gange i rettens papirer, og i alt lykkedes det tilsyneladende kvinden at svindle med moms, så staten mistede op mod 800.000 kroner.

Overskuddet forsvandt

Udover momsen skulle den 55-årige have opgivet forkert grundlag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, men det er på et andet punkt, staten blødte mest.
Ifølge papirerne fra retten i Roskilde skulle den 55-årige i en periode, der strækker sig fra 2007 til 2011, have angivet forretningens overskud for lavt.
Faktisk skulle hun have opgjort overskuddet så lavt, at det sidste ende kostede staten mere end 1,4 millioner.
Hvad der er op og ned i sagen skal en dommer afgøre mandag 5. januar.
hw