Fortsæt til indhold

TV-aktivitet på Hjedding Mejeri

I disse dage er DR K i fuld gang med at optage, klippe og redigere en række udsendelser om danskernes madvaner og hvorledes disse har ændret sig over tid

Arkiv
Kim Schou

I den forbindelse har de været på besøg på Hjedding Mejeri for at høre hvorledes fremkomsten af mejerier ændrede de danske madvaner.
DR K har gennem længere tid ønsket at fortælle historier om danske madtraditioner. Derfor rettede de kontakt til Varde Museum for at høre om mejeriprodukter og hvilke retter man spiste her på egnen i 1882. I løbet af optagelserne fortalte historiker Holger Grumme Nielsen om Andelsmejeriernes opstående i almindelighed og Hjedding Mejeri i særdeleshed og om fremstillingen af smør og mælkens forarbejdning.
Indtil midten af 1800-tallet ernærede størstedelen af befolkningen sig med, hvad de selv kunne dyrke og producere. På landet spiste man rugbrød og grød (kogt på vand), ganske få grøntsager, f.eks. grønkål og ganske lidt saltet eller røget svinekød. Hvis der var køer, blev der lavet ost af mælken og kærnet smør af fløden på gården, men kun i små mængder til eget forbrug eller som skat til godsejeren - at drikke mælk er først blevet almindeligt langt senere. Desuden gav køerne næsten kun mælk om sommeren.
Mejeriernes opståen og massefremstilling af smør medførte store mængder skummetmælk, der kunne bruges til opfedning af grise, og herved blev der skabt grundlag for salg af baconsvin til det engelske marked.
At produktionen på andelsmejerierne og andelsslagterierne var lagt an på eksport fik den konsekvens at den danske madkultur fik karakter af et "affaldskøkken" hvor det danske hjemmemarked aftog de produkter, der var til overs når bacon og smør var solgt udenlands.

Fløjlsgrød

I løbet af programmet blev der serveret retter hvor det er mælk, smør og restprodukterne fra smør som er hovedingredienserne.
En af retterne var fløjlsgrød - en rigtig gammel sag, som mange ældre mennesker husker. Fløjlsgrød er fremstillet af mel, sødmælk og vand og er i opbygning faktisk som at lave en hvid opbagt sauce. Fløjlsgrød kunne således fremstilles med gårdens egne produkter. Det eneste man skulle købe var således sukker, alternativet var at søde med æblestykker. Under optagelserne måtte Journalisten fra DRK kæmpe med at indtage fløjlsgrøden som hun ikke fandt særlig delikat.
”Jeg synes faktisk det smager udmærket, men jeg måtte spise 3 portioner under optagelserne fordi vi hele tiden måtte tage scenen om igen og igen” fortæller Holger Grumme Nielsen fra Varde Museum.
Kærnemælk var oprindelig et restprodukt fra processen med at kærne fløde til smør. Eftersom Kærnemælk var et restprodukt, der nærmest var gratis, begyndte man at bruge kærnemælk i mange retter – eksempelvis kærnemælkssuppe, bagværk mm. En af de helt klassiske retter er kærnemælkskoldskål som selvfølgelig også skulle indgå i tv-programmet. ”Koldskål var oprindelig en solid drik af øl krydret med sukker, citron og kanel, evt. tilsat vin eller frugt, og tyknet med revet brød eller rugtvebakker. Vi kender den fra de tidlige 1700-år,” oplyser Holger Grumme og forsætter.
”Det er først så sent som i slutningen af 1800-tallet, da andelsmejerierne dukker frem, at vi finder opskrifter lavet på basis af kærnemælk."

Museums assistance

Til at fremstille retterne havde filmholdet allieret sig med Sonja Pedersen fra Ølgod Museumsforening. Hun havde fremstillet retterne efter de gamle opskrifter. Således var kærnemælkskoldskålen fremstillet efter en Kogebog fra 1891, og den lyder på:
2 potter (2 l) god kærnemælk , ½ pot (½ l) tyk, sød fløde, vanilje og hvidt sukker. Mælk, sukker og vanilje kommes i en krukke og piskes med et ris, til det skumme;, da hældes det op i terrinen og er færdig.
Af andre typiske mælkerette som opstår i mejeriernes kølvand kan eksempelvis næves Tykmælk, Smørgrød, Kærnemælkssuppe, Tykmælkssuppe, Hvidgrød, Gråærter med surmælk, Kærnemælksvælling med stegt flæsk, Mælkestuvninger og mælkesovse.
I dag er Danmark kendt i store dele af verden for fødevareprodukter af høj kvalitet: En undersøgelse fra 2006 har vist, at Danmark er kendt for høj kvalitet af sine fødevareprodukter og for produkter som bacon, øl og mejeriprodukter – så der er sket meget siden den danske madkultur havde karakter af ”affaldskøkken”
Tv-udsendelserne sendes på DRK mellem jul og nytår.