Fortsæt til indhold

Festlig nytårsgudstjeneste i Køge Kirke

Arkiv
Arkiv

GUDSTJENESTE: Nytårsaften er for de fleste en både højtidelig og festlig begivenhed, og nu kan den sættes i gang i Køge Kirke, for i år ligger nytårsgudstjenesten på selve nytårsaftens dag.
Champagnegaloppen vil bruse fra orglet, og efter gudstjenesten byder kirken på et glas bobler, så der på en stemningsfuld måde bliver lejlighed til at ønske hinanden et godt år 2015.
- Tidligere år har nytårsgudstjenesten ligget på den 1. januar, hvor mange nok har brug for lidt ekstra søvn, siger sognepræst Signe Asbirk, som står for gudstjenesten.
- Nu glæder vi os til i stedet at runde året af på denne festlige måde.
Gudstjenesten er lagt klokken 14, for så kan de fleste nå videre til diverse aften-aftaler, og værtsfolk kan nå at forberede middagen inden dronningen toner frem på skærmen. Det er jo en tradition for rigtig mange at skåle med dronningen, og nu må vi se, om vi i Køge Kirke har startet endnu en tradition.

Start nytåret i kirken.