Overraskede tre indbrudstyve
Arkiv
En beboer på Dronning Sofiesvej fik ubudent besøg af tre indbrudstyve fredag middag. Beboeren var netop i kælderen, da vedkommende hørte støj fra stuen. Da beboeren gik op ovenpå, stak tre hætteklædte indbrudstyve af. Med sig tog de 200 engelske pund og nogle guldsmykker. Tyvene var kommet ind ved at bryde terrassedøren op. De stak af i en blå Peugeut 406. Beboeren har fortalt politiet, at de tre tyve var udlændinge og omkring 180 centimeter høje. En af dem var lidt kraftig og havde en lyseblå hættetrøje på, mens de andre havde sorte joggingbukser og hættetrøjer på.