Fortsæt til indhold

Rockmuseum går i højden

Sjove rock-rekvisitter fundet i kirkekrypt og kommer på udstilling ved Musicon

Arkiv
Anette Gundlach

Rockmuseet er i øjeblikket ved at tage form på Musicon, hvor man kan se, at byggeriet bliver højere og højere. Netop nu er man ved at sætte tredje og sidste etage på toppen af byggeriet. Efter planen skal Rockens hovedkvarter stå færdigt til næste sommer. På det tidspunkt går man i gang med indretningen og den faste udstilling, som man kan se ved museets åbning i slutningen af 2015, fortæller kommunikationsansvarlig Lise Hammershøj.

Vilde rock-rekvisitter

Lise Hammershøj fortæller, at museets efterlysning- er af rockrekvisitter hos danskerne har båret meget mere frugt end forventet. Selv er hun som gammel Dizzy Mizz Lizzy-fan mest begejstret for en ep, museet har fået fingrene i. Ep'en blev kun lavet i 500 eksemplarer, da gruppen vandt Danmarksmesterskaberne i Rock på spillestedet Montmatre i ’93. De få eksemplarer, det var muligt at få fat i, blev til gengæld solgt til overpris. Lise Hammershøj kontaktede formanden for Dansk Musikerforbunds Roskilde-afdeling, Flemming Damgaard, der øver med sit band på Musicon. Hun spurgte ham, om han kunne hjælpe med at få fat i det eftertragtede stykke musik. - Det viste sig, at han dengang sad i dommerkomiteen og havde albummet liggende hjemme hos sig selv. - Han donerede det til os, fortæller Lise Hammershøj.

Modelbillede af Rockmuseet.

Børnerock i krypt

En af de mange sjove og uventede ting, man kommer til at se på museet er blevet udleveret af en rockglad kirketjener fra Helligåndskirken. Han fandt en masse efterlad- enskaber fra børnemagtsband- et Parkering Forbudt i en af kirkens krypter, som de havde brugt som øverum i 70'erne. I krypten fandt han fanpost, plakater og mange andre sjove minder fra gruppen og tiden dengang. Netop i denne uge er museet ved at hente tingene op fra krypten. ag@roskildeavis.dk