Tømte syv biler
Arkiv
Sydøstjyllands Politi opfordrer folk til at tage deres tasker, computere og andre værdigenstande ud af deres biler, eller dække det til, så det ikke er synligt for svage sjæle. Det sker efter ukendte gerningsmænd torsdag mellem klokken 12.00-18.30 brød ind i syv biler, som alle var parkeret ved Kolding Storcenter og Bowl 'n' Fun. Alle biler fik knust en rude og fik stjålet tasker, rygsække og arbejdstasker med computere og iPad i. I et enkelt tilfælde blev der fra en varevogn stjålet sodavand og en nødhammer.