Fire personer på skadestue efter uheld
Jeppe Rafn
Fire personer blev sendt på skadestuen, men der var heldigvis ikke sket nogle af dem noget, selvom de var med i et færdselsuheld med alvorlig materiel skade på to biler. Det oplyser Vejle Lokalpoliti.
Ulykken skete lidt syd for Give søndag eftermiddag klokken 16.32. En 29-årig kvinde fra Herning kørte sydpå ad Tykhøjetvej og ramte en modkørende, da hun ville dreje til venstre ind på Loftlund Tværvej. Føreren af denne bil var en mand på 25 år fra Lemvig.
Ifølge lokalpolitiet kan glat føre delvist være årsag til ulykken.