Fortsæt til indhold

51 års ”herre”dømme er slut i Varde

Lions Club Varde er nu også for kvinder

Arkiv
Kim Schou

Siden Lions Club Varde blev chartret i februar 1963, har det været en mandeklub.
Det blev ændret på det månedlige klubmøde mandag den 1. december, der blev afholdt på Sig Hotel.
Efter længere tids forberedelse kunne klubbens præsident Herman Hansen nemlig optage 8 damer som medlemmer af klubben.
De otte damer er Elin Ladefoged, Charlotte Ladegaard, Jane Laulund, Alice Lauridsen, Madleine Kreilgaard, Margot Hviid, Helene Kragh og Heidi Bundgaard.
I sin optagelsestale understregede præsidenten, at et medlemskab af verdens største humanitære organisation (Lions International) er et privilegium med forpligtelser, idet der forventes et aktivt medlemskab af den enkelte. Hvorefter damerne enkeltvis blev budt velkommen og ønsket god arbejdslyst.
Damernes ledsagere var inviteret med, og de modtog hver en flaske rødvin.