Julens budskab
MEN DET SKETE I DE DAGE, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. Og Josef drog med sin trolovede Maria, som var gravid, til Bethlehem, hvor hun fødte sin søn og lagde ham i en staldkrybbe, fordi de ikke kunne få plads i herberget. På samme egn var der hyrder, og en engel sagde til dem: En frelser er født til stor glæde for hele folket.
De fleste af os kender disse berømte sætninger fra Juleevangeliet, og enten man nu er troende eller ej, så indeholder det nogle meget stærke ord om at vise gavmildhed og næstekærlighed overfor sine medmennesker.
JULEN ER FAKTISK SÅ GENIAL, at hvis den ikke var opfundet for længe siden, var vi nok nødt til at gøre det igen. Den kristne kirke var smart nok, da den skulle vinde fodfæste hos vikingerne i Danmark og resten af Norden, så den overtog og gav den gamle solhvervsfest en ny overskrift.
Her havde vore forfædre allerede gennem århundreder fejret, at på denne tid af året begynder dagene atter at blive længere, og solen vil vende tilbage for fuld styrke, hvilket giver en ny høst og mad til alle, når alt ellers går godt. Derfor festede forfædrene med masser af mad og drikke gennem flere dage, og den skik er som bekendt ikke gået af mode.
HJÆLPE-ORGANISATIONERNE i Roskilde har travlt i øjeblikket. Selv om vi lever i en forholdsvis velhavende by, er der også mange her i området, som har brug for hjælp til at komme godt gennem julen. Fattigdom og mangel bliver ekstra slem i denne tid, fordi de fleste andre har rigeligt.
På redaktionen omtaler vi gerne initiativer fra både Frelsens Hær, Børnenes Kontor, Domkirken, Røde Kors osv., når vi har plads og mulighed. Hver gang en familie og et barn får hjælp til at få det lidt bedre, så bliver hele vores samfund også lidt rigere, rent menneskeligt.
HER I AVISEN SKREV chefen for Roskilde Festivalen Henrik Rasmussen i den sidste af sine mange gode klummer om, at vi 'åbner vore hjerter til jul, så vi både vil være sammen med dem, vi har tæt på, og kan tænke på dem vi ikke kender. Så julen handler om fællesskab'.
Han konkluderede, at det er godt, når vi til højtiden vil hjælpe dem, der har behov for det, men af vi også skal vise lidt mere næstekærlighed resten af året, og det er jo rigtig nok.
MEN HELT GALT STÅR DET nu ikke til i Roskilde. Det har den samme Festival også en betydelig del af æren for, da den involverer så mange af de lokale indbyggere, både i de to uger med det store show på Dyrkskuepladsen og gennem resten af året.
Titusinder af frivillige har gennem snart mange år oplevet, at når de arbejder sammen i et stort fællesskab og hjælper hinanden, så kan de stable en verdensbegivenhed på benene. Den bevidsthed og mentalitet præger efterhånden en stor del af Roskildes befolkning, og det er nok et vigtigere bidrag til byens udvikling end kunststofbaner til fodbold og mange andre gode ting, som festivalen også er med til at betale.
ET NYT EKSEMPEL på denne tankegang kom for godt en uge siden, da Røde Kors holdt borgermøde på Sct. Hans om det nye center for 350 flygtninge, der skal åbne her. Ikke færre end 150 mødte frem, og de var mest interesserede i, hvad de kan gøre for at hjælpe flygtningene med at falde bedst muligt til, fremgik det af reportagen fra avisens udsendte.
Helle Jørgensen fra Dansk Røde Kors sagde, at hun aldrig før i sit arbejde gennem 20 år med flygtninge og asylsøgere havde oplevet så positiv modtagelse i en by. Da jeg læste det, blev jeg faktisk stolt af at være roskildenser, selv om jeg fortsat kan blive mindet om, at jeg kun er '1. generationsindvandrer fra Stevns'.
NÅR FAMILIERNE SAMLES i de kommende dage omkring juletræ, gaver og god mad med en dram til, er der ingen grund til at have dårlig samvittighed, hvis bare vi også kan tænke på andre mennesker samtidig. Næstekærlighed behøver jo ikke at være det modsatte af fest og glæde – tværtimod.
En praktisk prøve på vores evne til at bevare et fællesskab for alle er viljen til i hverdagen at hjælpe alle de medmennesker, der faktisk har brug for hjælp – også de nye flygtninge på Sct. Hans. Hvis Roskilde kan klare den opgave ordentligt, kan vi med god samvittighed påstå at have forstået:
JULENS BUDSKAB