Fortsæt til indhold

Q8 i Vejle har genanvendt 460 kilo wienerbrød til romkugler

Arkiv
Arkiv

Sidste jul tog medarbejderne hos Q8 kampen op mod madspild. I stedet for at kassere helt fejlfrie kager, begyndte de at bruge dem til nye kager. Her et år efter har medarbejderne på hver af Vejles to Q8-stationer alene formået at forvandle cirka 230 kilo helt fejlfri wienerbrød til romkugler.
Romkuglerne er blandt kundernes absolutte favoriter, kan man læse i en pressemeddelelse.
”I stedet for at kassere helt fejlfrie kager hver dag, forvandler vi dem nu til nye kager. Vi laver både romkugler, drømmekage, en særlig brownie og sågar tiramisu. Vi synes, det giver rigtig god mening, at vi laver nogle produkter, som vores kunder efterspørger samtidig med, at vi bruger vores indkøbte råvarer bedre og begrænser ressourcespildet,” fortæller Dan Pedersen, der er forretningschef på begge stationer.
På blot et år har Q8's 103 selvdrevne stationer solgt over 300.000 hjemmelavede romkugler, der er lavet af cirka 24 ton genanvendt wienerbrød.