Lange køer da Super Brugsen åbnede
Tilbuddene var så gode, at tusindvis mødte op til åbningen torsdag
Nyåbning “Nu er vi, og det er dejligt, for det har da været ret hektisk her op til åbningen”, smiler brugsuddeler Ingrid Sørensen mens hun holder et vågent øje med, om der er nogle af kunderne i hendes nyåbnede butik der mangler hjælp.
Super Brugsen på Vestre Ringgade kunne torsdag morgen slå dørene op med tilbud til kunderne om, at spare 20 procent på alt i butikken, og det benyttede mange sig af. På et tidspunkt strakte køerne sig ned igennem hele butikken:
“Det er jo både godt og skidt, at der er kø, men vi forsøger at afvikle dem så hurtigt som muligt”, lyder det fra Ingrid Sørensen.
I butikken på Vestre Ringgade satser de på at god service og vejledning skal tiltrække kunder:
“De seneste år er der åbnet adskillige discountvarebutikker her i midtbyen, men vi er et supermarked og vi kommer til at gøre en forskel på den service kunderne får, ligesom man altid kan få en god vejledning fra eksempelvis slagteren i, hvad for noget kød man skal vælge”.
Butikken har åben alle dage undtagen helligdage fra klokken 08.00-21.00.