Fortsæt til indhold

Julekoncert med kirkens kor

Årets julekoncert med Sct. Jacobi Kirkes kor og kirkens børnekor finder sted tirsdag d. 16. december kl. 19.30

Arkiv
Kim Schou

Sct. Jacobi Kirkes kor indleder koncerten med ”Adventsbudskab” af den engelske komponist Martin How og ”O kom, o kom, Immanuel” af Jesper Madsen. Koret synger desuden ”Tre Davidssalmer” af den svenske komponist Gustav Nordqvist og to satser for kor og orgel over julesalmerne ”Velkommen igen, Guds engle små” og ”Dejlig er den himmel blå” af Lasse Toft Eriksen, der tidligere har været organistassistent ved Sct. Jacobi Kirke.
Kirkens børnekor, der ledes af Johan Møller, synger en række danske julesalmer samt ”All praise to Thee” af Thomas Tallis.
Christian Blom Hansen spiller ved koncerten en fantasi over ”Vær velkommen, Herrens år” af Laurids Lauridsen samt orgelkoraler over danske julesalmer af Christian Præstholm.