Vi er alle med i den ghetto

TO STORE BEBYGGELSER i Roskilde, nemlig Æblehaven og Rønnebærparken, havnede i den forløbne uge atter på den årlige, såkaldte 'ghetto-liste'. Det vakte protester både fra borgmester Joy Mogensen (S), oppositionens leder Bent Jørgensen (V) og det store lokale boligselskab, som de to afdelinger hører under.
De mener alle, at sådan en stempling er uretfærdig og skaber flere problemer, end den løser. Jeg kan godt forstå deres argumenter, men det ændrer nu ikke virkeligheden i området, om man bruger det ene eller det andet navn.

FLERE FORHOLD FØRTE til, at de to Roskilde-bebyggelser er med på listen. Her bor for mange, som ikke laver noget, andelen af indbyggere med en dom for lovovertrædelser er også højere end normalt, og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige-lande er over 50 procent.
Disse kriterier kan selvfølgelig diskuteres, og nogle af dem er måske urimelige. Men området har stadig nogle reelle problemer, som der må gøres noget ved, hvis situationen skal blive bedre.

BESKÆFTIGELSEN ER DÅRLIG, fordi en stor del af indbyggerne mangler kvalifikationer eller helbred til at klare et normalt arbejde. Her er eksempelvis tale om ældre indvandrer-kvinder, der har levet både kulturelt og sprogligt isoleret fra det omgivende samfund, men heldigvis ser det nu ud til, at deres døtre klarer sig meget bedre.
Mange af beboerne med dansk oprindelse har helt andre problemer med sygdom, misbrug osv., så de heller ikke kan få job. Så det er udmærket, at Roskilde har åbnet en satellit fra Jobcentret for at få flere af områdets unge i gang.

KRIMINALITETEN BLIVER HØJ, når et område har mange unge, der klarer sig dårligt i skolen, ikke får uddannelse eller job - og måske i stedet lander i særlige miljøer med smarte småforbrydere som forbillede.
I en periode var der mange påsatte brande i området, og domfældelser efter det påvirker stadig statistikken. Siden er affalds-systemet ændret, så der ikke er nogen containere at stikke i brand, og Roskilde Brandvæsen har uddannet mange unge brandkadetter, der skal hjælpe med at slukke brande – frem for at starte dem.

BOLIGSELSKABETS TALSMAND, Jonas Bjørn Whiteborn, har ret, når han siger, at en bebyggelse selvfølgelig får farve og form af de beboere, der flytter ind.
Oprindelig hed bebyggelsen Helgebakken og blev opført sidst i 1970'erne. De store familie-lejligheder var beregnet til almindelige danske lønmodtager-familier, og samtidig var ideen, at patienter fra Sct. Hans og andre svage grupper skulle integreres i et velfungerende boligområde.

MEN UDVIKLINGEN BLEV ANDERLEDES. De store, nye lejligheder var ret dyre, så lønmodtager-familier, der selv skulle betale, valgte at flytte til andre bebyggelser eller i ejer-bolig, som ikke kostede mere.
I stedet brugte kommunen de ledige lejligheder til folk med akut bolig-behov, lige fra psykisk syge til husvilde og modtagere af forskellige former for pension eller kontanthjælp, derunder også en del indvandrere. Men når mange svage grupper sættes sammen på ét sted, giver det selvfølgelig ingen integration i et normalt fungerende samfund.

EN GHETTO ER IFØLGE ORDBOGEN et afgrænset kvarter, der huser et religiøst, etnisk eller økonomisk-socialt mindretal. Tidligere blev Europas jøder lukket inde i særlige bydele omgivet af mure, så var det USA's sorte, og nu bruges udtrykket i bredere betydning. Her i Roskilde er det økonomiske og kulturelle mekanismer – men også forkerte eller manglende politiske beslutninger – der har skabt de nuværende problemer.
Derfor er det helt rigtigt, når kommunen nu vil sørge for flere billige lejligheder rundt om i forskellige områder, så vi ikke får byen opdelt i kvarterer for adskilte grupper, efter økonomi, kultur eller religion. Vi har også som borgere i byen på flere måder et medansvar for, at problemerne er opstået, og så må vi også løse dem i fællesskab. På den måde kan man med god ret sige, at:
VI ER ALLE MED I DEN GHETTO