Fortsæt til indhold

Kolding-spiller igen på landsholdet

Joachim Anneberg Mikkelsen skal igen forsvare de rød-hvide farver

Arkiv
Arkiv

I den forgangne weekend var der udtagelsesweekend i Holbæk for de U15 spillere, som er med i Badminton Danmarks årgangstrup. Kolding Badminton Klub har tre spillere med i truppen: Signe Schulz Terp-Nielsen, Amalie Schulz Terp-Nielsen og Joachim Anneberg Mikkelsen.

Joachim kom igen igennem nåleøjet og skal med landsholdet til 8-nations turnering, som afvikles i det sydlige Frankrig i februar. 8-nations er det uofficielle Europamesterskab for hold, hvor der først spilles landskampe og efterfølgende individuelt stævne. Sidste år var det Danmark, der var værter og stævnet blev afviklet i Kolding af Kolding Badminton Klub i samarbejde med Badminton Danmark. Her vandt Danmark turneringen, så de rød/hvide farver skal forsvares i Frankrig.

Det bliver 3. gang i løbet af et år, at Joachim er med det danske landshold.