En anderledes hverdag

Nyamola ligger i den sydligste og tørreste del af Malawi. Mit navn er Jacob, jeg er 21 år og bor normalt hos mine forældre i Kolding. I de næste 3 måneder skal jeg bo i malawianske landsbyer og opleve den barske hverdag på egen krop. Jeg er udsendt af folkekirkensnødhjælp og skal arbejde med flere forskellige projekter i landet de næste måneder.
I udkanten af byen bor en familie, som netop har fået et nyt familiemedlem: mig. Familiens overhoved hedder Nix Banda og er 49 år. Nix har en kone og 8 børn. Dog er der kun 2, som stadig bor hjemme.
Klokken 04.30 begynder familiens dag. Solen er lige stået op, så det er køligt. Nix's kone, Aeme, går sammen med børnene ned til brønden for at hente vand. Det er helt utroligt så meget vand de kan bære. Selv Joseph på 11 år har en spand med 20 liter på hovedet. Morgenmaden består som de fleste af deres måltider af majsgrød. Når børnene er blevet sendt i skole, går Aeme i gang med at lave frokost. Hun bruger det meste af sine dage på at forberede måltider. Nix sidder på sin stol og skuer ud i landsbyen. Han arbejder ikke. I Malawi er det kvinderne, som laver det manuelle arbejde både i marken og i hjemmet. Mændene sidder imens i skyggen og træffer de ”svære” beslutninger som hvornår der skal høstes, hvilken mad der skal laves eller hvilke venner de skal se den dag. Nix tager ud for at se på sine marker med en af sine gode venner. Nix og hans ven går hånd i hånd gennem landsbyen. I Malawi er homoseksualitet en forbrydelse, som kan give op til 14 års fængsel. De ser det lidt som en vestlig opfindelse. Mænd som går hånd i hånd bliver imidlertid ikke som i vesten opfattet som homoseksuelle. De er blot gode venner og ikke under mistanke for at være kriminelle.
Vi spiser aftensmaden udenfor under stjernerne. Familien stiller ofte spørgsmål om Danmark når vi spiser. ”Går solen også ned i vest i Danmark? Har I også sådan en i Danmark” spørger Nix og peger på månen. De er meget imponerede over, at jeg kan svømme.
Nix's søster døde for et par dage siden. På trods af, at hendes symptomer peger på malaria, er Nix ikke i tvivl om dødsårsagen. Nogen må have forbandet hende. Når folk dør i Nyamola skyldes det ifølge befolkningen ofte magi eller anden trolddom. Derfor er der også en del heksedoktorer, som kan ophæve forbandelse og andet. Nix fortæller, at de overvejer at besøge den lokale heksedoktor. Han kan lave et helt specielt bryg fyldt med afrikanske urter. Urterne danner et billede af personen, som er skyld i kvindens død.
Hverdagen i Nyamola minder på nogen punkter om den, som vi havde i Danmark for flere hundrede år siden. Jeg havde aldrig forstillet mig en så anderledes hverdag. På trods af de mange dødsfald, den ubarmhjertige varme og sulten formår indbyggerne stadig at være glade. Man hjælper hinanden så godt man kan. Hvis man har mad til overs giver man det til naboen. Selvom der må knokles for at få vand og mad, ser jeg alligevel folk grine og lave sjov med hinanden. Fattigdommen er allestedsnærværende, men heldigvis omfatter den ikke sammenhold, nærvær og kærlighed.