Fortsæt til indhold

Mange indbrud, ildebrand samt færdselsulykker

De sidste syv dages politinoter under ét

Arkiv
Arkiv

Indbrud i Ølgod

Der har været indbrud i en villa på Engdraget i Ølgod. Et vindue blev brudt op til et kontor. Der blev stjålet en bærbar pc.

Ulykke på Vestkærvej

En 23-årig mand fra Varde mistede i sidste uge sit herredømme over bilen i glat føre. Han kørte i grøften og trillede rundt. Der skete kun materiel skade.

Ulykke på Roustvej

En 19-årig pige fra Roust mistede kontrollen over sin bil og kørte ind i et elskab, inden hun havnede i grøften.

Tog kørte i et træ

Lokaltoget påkørte i sidste uge et væltet træ vest for Billum. Der skete ingen personskade - kun mindre skade på toget. Kjelstvej var derfor i en periode spærret, imens træet blev fjernet.

Indbrud på Højvangsallé

Der har været indbrud i en villa på Højvangsalle i Varde. Der er stjålet en rundsav, en skruemaskine og en bajonetsav.

Ild på Bygvænget

Der gik i sidste uge ild i en motorcykel der var ved at blive repareret. Ilden opstod ved benzintanken.
Indbrud i Årre
På Vardevej blev der opbrudt et køkkenvindue. Udbyttet blev et B & O anlæg, en designerstol, en fladskærm og en kogeplade.

Indbrud i Agerbæk

Der er stjålet euro og danske mønter samt guld og sølv fra Tjørneallé.

Indbrud i Ansager

Fra Åparken i Ansager er der stjålet en boremaskine og et 25 års jubilæums ur fra Flensted samt en hals og armkæde.

Tre indbrud i Blåvand

I et fritidshus på Per Knoldsvej er der stjålet to fladskærms tv.
På Lyngkrogen er der stålet guldsmykker og på Homarken er der stjålet euro og guldsmykker.

To indbrud i Billum

På Kildegårdsvej er et vindue opbrudt. Udbyttet blev to bærbare pc'ere.
Ligeledes på Kildegårdsvej men i en anden villa er der stjålet iPad og en iPod.

Indbrud på Lumbyesvej

Under et indbrud på Lumbyesvej i Varde blev udbyttet et gammeldags lommeur.

Anholdt for ukvemsord

Lørdag morgen tog politiet kontakt til en 38-årig kvinde fra Varde, der råbte ukvemsord mod nogle betjente. Hun blev anholdt da hun råbte til betjentene at de var inkompetente og racister. Hun er nu sigtet for ordensbekendtgørelsen.

Færdselsuheld i Storegade

En mand på 45 år kørte fra ejendommen 19c ud fra proten og ind i en cyklist på 33 år. Der skete ikke det store.
Brand i Sommerhus
Et sommerhus nedbrændte i sidste uge i løbet af tre timer på Gl. Strandvej i Henneby. Alarmcentralen modtog alarmen kl. 09.51 og det ser ud til, at et lynnedslag formodentlig antændte branden...

Indbrud i Nr. Nebel

Der har været indbrud på Vesterhavsvej. Der er stjålet smykker og sølvtøj fra dødsboet.

Indbrud i Ansager

Torsdag aften sneg em tyv sig ind i omklædningsrummet på Ansager Skole. Her stjal tyven nøglen til bilen der holdt udenfor. Bilen, en lysegrøn metallic Toyota Avensis, SV 33 013 eftersøges nu.