Mand gemte 2 flasker snaps under jakken
Jeppe Rafn
En 39-årig mand fra Litauen prøvede tirsdag ved aftenstid at stjæle to flasker snaps i Bilka i Vejle. Han havde gemt flaskerne under jakken og prøvede at gå igennem selvbetjeningskassen uden at blive opdaget. Men den gik ikke, og han blev anholdt og fik en straksbøde. Det oplyser kriminalassistent Uffe Agerskov, Vejle Lokalpoliti.
På samme tidspunkt blev en anden litauisk mand taget for butikstyveri i Bilka. Han havde forsøgt at stjæle madvarer for 335 kroner.