Fortsæt til indhold

Jazzin'Ribe byder på julejam

Arkiv
Arkiv

Jazzin'Ribe byder på julejam på Café Valdemar i Ribe den 27. december kl. 20 med pianisten Martin Schack i rollen som vært og den, der styrer de musikalske løjer.
"Tag dit instrument med eller nyd blot musikken, når vi blæser på julestressen," lyder opfordringen til at tage en pause fra julesulen og troppe op til den traditionsrige julejam med masser af god og humørfyldt jazzmusik. Julejammen på Cafe Valdemar er arrangeret af foreningen Jazzin'Ribe, og er blevet en fast og festlig tradition, der plejer at kunne trække folk af huse.