Fortsæt til indhold

Jutlandia Terminal A/S står nu stærkere i energisektoren

Arkiv
Arkiv

Seaport Stevedoring blev etableret i 80'erne med flere af havnens transportvirksomheder som anpartshavere, men har i de senere år været ejet af Jutlandia.
Selskabet beskæftiger nu fem medarbejdere og er specialiseret i stevedoreopgaver i forbindelse med udskibning af vindmøller for de store producenter i Danmark og rederier med aktiviteter i vindmøllesektoren. Håndteringen og lastningen af vindmøllekomponenter foregår både til store havmølleparker i Nordsø-området og til udenlandske vindmølleprojekter på land.
"Vi har valgt at lægge Seaport Stevedoring ind under Jutlandia for at styrke Jutlandia-brandet og skabe en mere overskuelig selskabsstruktur i vores virksomhed. I fremtiden vil alle energirelaterede aktiviteter være samlet i ét selskab," siger adm. direktør i Jutlandia, Kristian Svarrer, i en pressemeddelelse.
Sammenlægningen af de to selskaber får virkning fra 1. januar 2015. Den hidtidige leder af Seaport Stevedoring, Michael Rühe, får ansvaret for stevedoring og vindaktiviteter, og Rune Jacobsen er ansvarlig for olie/gas-aktiviteterne. Jutlandia vil i alt beskæftige 37 medarbejdere.
Jutlandia har i over 40 år serviceret olie- og gasindustrien i Nordsøen, både som base for olieselskaber og rig operatører og som leverandør af specialiserede ydelser. Desuden håndterer Jutlandia kemikalier for førende danske og internationale operatører, ligesom selskabet servicerer de stimuleringsskibe, der for globale serviceselskaber optimerer olie- og gasudvindingen i Nordsøen.
Jutlandia Terminal A/S er ejet af A/S J. Lauritzen's Eftf. og koncernen beskæftiger i alt 85 medarbejdere og ejes af tredje generation af Svarrer-familien med Kristian Svarrer som adm. direktør og Kasper Svarrer som bestyrelsesformand.