Fortsæt til indhold

Ny sti til Varde Sommerland

Ny natursti i Varde Sommerland rundt om områdets søer er på vej. Arbejdet påbegyndes omgående, og stien er klar allerede i starten af 2015

Arkiv
Kim Schou

Varde Kommunes udvalg for kultur og fritid har afsat penge til udviklingen af det gamle Varde Sommerland. Hvert år er udvalget i dialog med Varde Sommerland lauget om, hvordan området bedst kan udvikles.
”I år har vi i fælleskab besluttet, at der skal anlægges en ny sti i området," siger udvalgsformand Lisbet Rosendahl (V).
Stien skal gå rundt om sommerlandets to søer, og skal være med til at gøre området endnu mere tilgængeligt for lokale og turister.
”Vi vil gerne bevare engagementet omkring sommerlandet. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler området. Desuden er det en helt bynær naturperle, som med de nye stier bliver endnu mere spændende. Det er i god tråd med vores vision for kommunen, og det er rigtig godt nyt for Varde Kommune," siger Lisbet Rosendahl (V), formand for udvalget for kultur og fritid.