Bodil Jørgensen fortæller om sit liv og forhold til tro
Foråret byder på koncerter og foredrag i Sct. Nicolai Sogn
Der er fire koncerter og tre foredrag på programmet i Sct. Nicolai Sogns i første halvår i 2015.
Programmet findes nu i en særlig brochure, som kan ses i kirkerne i sognet, på biblioteket og i en række lokale butikker. Det skriver sognet en i pressemeddelelse.
Provst Kirsten Jørgensen fra Frederiksberg er første foredragsholder i det nye år. Torsdag den 29. januar klokken 19 holder hun foredrag i Løget Kirke om ”Det religiøse sprog i dag”. Hun blev i den større offentlighed kendt, da hun stillede op som bispekandidat ved seneste valg i Fyns Stift. Kirsten Jørgensen har skrevet mange nutidige bønner, som forener nutidigt sprog med poesi og teologisk tyngde.
Senere på året får Sct. Nicolai Kirke besøg af skuespiller Bodil Jørgensen, der vil fortælle om sit liv, sin tro og sit forhold til kirken. Senere igen kommer tidligere professor, dr. theol. Ole Jensen forbi Søndermarkskirken med spørgsmålet: Er det så svært at tro på Gud?
Koncertprogrammet åbner torsdag den 12. marts klokken 19 med bluesmusikeren Kenn Lending, der giver koncert i Sct. Nicolai Kirke. Han tager tilhørerne med på en rejse i den afro-amerikanske musikkultur fra musikkens rødder til et nutidigt udtryk.
Tina Siel, Tine Lilholt & Knud-Erik Thrane samt fløjtenisten Pernille Böser og Karsten Holm med kvartet udfylder den øvrige del af halvårets koncertprogram.
Udover alle disse navne er der i sognet en lang række arrangementer med koncerter og foredrag af sognets egne udøvere. Foruden de kendte klokkespilskoncerter hver lørdag klokken 11.30 på Kirketorvet samt kor- og orgelkoncerter i Sct. Nicolai Sogns tre kirker.