Så kom den første sne, og den var ynkelig
Jørgen Flindt
En ting er hundrede procent sikker. Det er for tiden ikke sådan det helt rette julevejr. Blæst, gråhed samt regn og atter regn er på menuen, men hov, så pludselig mellem Gadbjerg og Farre ligger der sne. Åh jo, vaskeægte julesne. Eller ok, det var mere noget vaskeægte tøsne af den mest vandede og ynkelige slags, men den er der.
I hvert fald en smule og i hvert fald for en stund.
Lidt pudsig detalje i denne historie er, at sneen faldt i et område nær vejen med det dejlige navn, Canadavej.
Hvor ellers skulle årets første julesne dog falde. Ynkelig sne var det ganske vist, men hvem klager over den slags i sådan en grøn jul.