Fortsæt til indhold

Citroën indlederdet nye år med speed dating

Arkiv
Arkiv

AUTO DATE: Tag på en date med din foretrukne Citroën-model og giv den karakter bagefter. Citroën inviterer kunderne til at komme helt tæt på de nye modeller for at se, om man kan modstå fristelsen.
Derfor inviterer Auto-House i Køge til speed dating i weekenden den 10.-11. januar.
Alle landets Citroën-forhandlere inviterer til speed dating i weekenden 10.–11. januar kl. 11.00–16.00, hvor kunderne opfordres til at booke en date og en prøvetur med en eller flere Citroën-modeller, som man efterfølgende kan give karakter på en skala fra 1-6 hjerter.
Weekenden med speed dating vil resultere i en lang række bedømmelser og kommentarer fra kunderne, som offentliggøres på Citroëns hjemmeside. Blandt alle bedømmelser trækkes lod om en romantisk tur til Paris for to personer til en værdi af 15.000 kr.

Populært at bedømme biler

Sidste år oplevede Citroën stor respons, da kunderne blev opfordret til at give feedback på deres oplevelser med Citroën. Derfor er konceptet blevet videreudviklet, så kunderne får endnu bedre mulighed for at dele erfaringer med hinanden.
- Bilkøberne i dag lægger lige så stor vægt på udtalelser fra andre kunder som på forhandlerens rådgivning. Derfor kan vi lige så godt gøre det til en sjov oplevelse at indsamle og præsentere så mange brugerkommentarer som muligt. Og så synes kunderne helt enkelt, at det er sjovt at bedømme og kommentere deres biloplevelse, siger Carsten Larsen fra Auto-House i Køge.

Mange nye flotte modeller

Koblingen til Citroëns franske oprindelse og Paris som kærlighedens højborg er ikke tilfældig.
Citroën-forhandlerne bliver for en weekend omdannet til hyggelige speed datingsteder med masser af romantik, røde hjerter og små glimt i øjet om flotte modeller, man kan møde.
Den absolutte stjerne er C4 Cactus, der netop er blevet Årets Bil i Danmark 2015. Den er derfor udnævnt til ”Årets Hug”, som er særdeles godt udstyret med bl.a. 7” touch screen, aircondition, Bluetooth og USB-indgang, læderrat, varme i forsæder, fartpilot og hastighedsbegrænser til priser fra 169.990 kr.
Man kan også møde den nye ”lille og rappe” Citroën C1, som også fås med foldetag til under 100.000 kr., hvis daten skal have vind i håret. Der er den ”sporty og velbyggede” DS 3, den ”elegante og smidige” Citroën C4, og den ”uimodståelige og rummelige” Citroën Grand C4 Picasso med plads til hele familien og masser af hædersbevisninger, bl.a. som årets bedste familiebil.
- Citroën handler om passion, innovativt design og kreativ teknologi. Vi har et udvalg af attraktive modeller for enhver smag, som man næsten med garanti bliver forelsket i, hvis man vover sig ud på en første date. Bagefter kan man så krydre forelskelsen med sund fornuft i form af godt udstyr til attraktive priser, siger Carsten Larsen.
Man kan begynde at booke sine dates på www.citroen.dk allerede fra mandag den 29. december, hvis man ikke kan vente med at komme ud at prøve og bedømme de nye modeller.
pm

- Bilkøberne i dag lægger lige så stor vægt på udtalelser fra andre kunder som på forhandlerens rådgivning. siger Carsten Larsen fra Auto-House i Køge.