Bauhaus-chef til Sverige
Chefen For Bauhaus i Roskilde Rune Sury forlader det store bygge-varehus ved Trekroner, fordi han har fået nyt job i Sverige. Her skal han opbygge en helt ny salgsorganisation for et firma, der blandt andet arbejder indenfor rengøring, kantinedrift, gartnerier og andre aktiviteter. Han bor privat i Malmø og har taget turen frem og tilbage gennem halvandet år, hvor han har været chef for den nye forretning i Roskilde. - Jeg har haft en fantastisk periode her. Det er jo ikke hver dag, man får lov til at stå i spidsen for åbningen af sådan en virksomhed, fortæller han. Bauhaus i Roskilde har 100 ansatte og et salgsareal på 15.000 kvadratmeter. Dermed er det kædens næststørste forretning, kun overgået af Aalborg. Surys afløser bliver Troels Skaaning, der har været mange år i koncernen, senest som chef i Næstved. Roskilde Avis har også bedt kædens chef i Danmark, Mads Jørgensen, om at oplyse navnet på den nye butikschef og fortælle om, hvilken fremtid han ser for virksomheden ved Trekroner.