Toiletbesøg kostede 3.000 kroner
Arkiv
For en 71-årig mand blev det en dyr fornøjelse at få forrettet sin nødtørft i forbindelse med et besøg på George's Bodega i Roskilde. Manden besøgte værtshuset på Hestetorvet tirsdag aften. På et tidspunkt mellem kl. 22 og midnat var den 71-årige nødt til at forlade sin plads for at gå på toilettet. Her efterlod han tilsyneladende sin pung uden opsyn, og det udnyttede en langfingret person til at snuppe 3.000 kroner fra manden. Ingen på stedet opdagede noget mistænkeligt.