Mindeord om Helge Martin Augustesen

Helge Martin Augustesen, Højagercentret i Jelling, er død, 83 år gammel.
Et langt og virksomt liv sluttede, da Helge den 9. december sov stille ind omgivet af sine børn.
Vort barndomshjem var en landsbyskole på Djursland, hvor vores far var enelærer. På mødrene side var vi rundet af en stor, grundtvigsk lærerfamilie, der havde 'øjet åbent for alt skønt og stort herneden'. Opvæksten prægede Helge stærkt, og han bar arven hjemmefra med sig gennem sit livslange engagement inden for såvel socialforsorg som politik, folkeoplysning og kirkeliv.
Efter et ophold på Krabbesholm Højskole ved Skive fortsatte Helge sin uddannelse og dimitteredes i 1954 fra Jelling Seminarium. I årene her traf han sin senere kone Gerda, der var sydslesviger. Da seminariet den gang kun havde mandlige elever, måtte man til November-festerne indforskrive piger udefra, blandt andet sygeplejeelever fra Vejle. Helge faldt da for den livlige og kønne Gerda Hans, som han var gift med til hendes død i 2008.
Helge havde efter soldatertiden et par jobs inden for folkeskolen, førend han begyndte virket indenfor børne- og ungdomsforsorgen. Bråskovgård var det første stop, og herefter gjaldt det Gelsted Ungdomshjem på Fyn, Ungdomshjemmet Sølund ved Silkeborg og Dybbøl Gartnerhjem ved Sønderborg. De sidste to steder var han leder.
For hvert skift måtte familien selvsagt flytte med, men ved Gerdas og Helges sidste store flytning i 1995 fra det sønderjyske til Vindelev var alle børn fløjet af reden.
Som pensionist var Helge nu stillet frit til at lægge sine kræfter, hvor han mest brændte for det. Det blev som det vigtigste for ham i arbejdet omkring Vindelev Kirke, hvor han gennem årene var en både dygtig og markant formand for menighedsrådet.
Da sygdom for fire år siden trådte til, blev huset solgt, og de sidste par år havde han adresse på Skinbjerg i Jelling, før han nu sidst boede på Højagercentret, hvorfra han modtog stor omsorg.
De brede berøringer, Helge havde, hvor han kom frem, betød venskab med mange mennesker. Hans store trofasthed gav ham venner helt tilbage fra seminarietiden og fra de institutioner, familien havde været knyttet til. Som det smukkeste eksempel på trofastheden kan nævnes venskabet til de gamle kollegaer, der sammen med ham arbejdede under sammenslutningen 'Ungdommens Vel'. Alle de rare mennesker besøgte ham så sent som i sidste måned.
Som storebror til en flok yngre søskende følte Helge altid stort ansvar. Det kunne være både dejligt og besværligt, men vi regnede gennem alle årene altid med hans omsorg, hvis vi trængte til den. Af blufærdighed kunne den ind imellem være pakket ind i humor og lidt sarkasme, men vi kendte jo hinanden...
Alle vil vi savne ham. Det gælder hans fire sønner og deres familier, hans nære veninde de senere år, Inga, og vi tre 'små' søskende, Børge, Karen og Ragna.
Æret være Helges minde!