Fortsæt til indhold

For få tilmeldte til ny friskole

Arkiv
Jeppe Rafn

70 elever er tilmeldt Børkop Friskole, men da kun de 33 af dem er klar til skolestart i 2015, mener bestyrelsen bag friskolen ikke, det er realistisk at starte skolen i 2015.
Målet var 50 elever fra start.
Men der arbejdes videre på at starte skolen i 2016 og inviteres til generalforsamling den 13. januar 2015.
Det skriver bestyrelsen i en artikel på borkopfriskole.dk:
"Vi har fået mange positive tilbagemeldinger og tilmeldinger til de kommende skoleår. De seneste ugers mange snakke med borgere i området viser et klart behov. Vi vil derfor arbejde frem mod at starte Børkop Friskole til 2016. Hvordan og hvor er uvist. Det er op til støttemedlemmerne af Børkop Friskole at tage stilling til. Vi har god tid til at finde ud af det – størstedelen af bestyrelsen er fortsat klar på at rykke."