Dagplejen var igen på kro
Af Svend Mikael Larsen
Dagplejen Gråsten Øst har traditionen tro været en tur på Den Gamle Kro i Gråsten til børnejulefrokost. Det var fem dagplejere og en gæstedagplejer med børn, som var af sted.
Juletræet var pyntet, et langt bord var dækket og en buffet i børnehøjde ventede på de 14 glade julebørn. Der var rigtig meget forskelligt mad og et uventet men meget vellidt besøg af julemanden.
Efter sang og dans om juletræet, lækker mad og julemandsbesøg - ventede en god middagslur.