Fortsæt til indhold

Medaljer til Haderslev-svømmere

Unge Haderslev-svømmere hentede tre medaljer ved de Vestdanske mesterskaber i weekenden

Arkiv
Arkiv

Syv af Haderslev Svømmeklubs dygtige årgangssvømmere har i weekenden deltaget i de Vestdanske Årgangsmesterskaber.
Magnus Stender Berg, Emil Knudsen, Victor Kristensen, Steffen Uldal, Thomas Christiansen og Frederik Oxenvad deltog blandt de ældste årgangssvømmere ved mesterskabet i Esbjerg. Nele Schulze deltog for første gang ved et mesterskab blandt de yngste årgangssvømmere, som dystede mod hinanden i Lyseng.
Nele havde kvalificeret sig til fire løb, og det blev bl.a. til en flot 5. plads i 100 m butterfly
De syv konkurrence-svømmere var i vandet 34 gange, og det blev til ikke mindre end 20 personlige rekorder. Specielt Magnus Stender Berg var i hopla i weekendens konkurrencer. Magnus gjorde sig rigtig flot bemærket, med en del placeringer i top ti, i flere af de løb han deltog i. Kronen på værket var en flot sølvmedalje i 100 m rygcrawl.
HSK's stærke brystsvømmer Emil Knudsen fik vist, at han fortsat hører til de bedste brystsvømmere i Danmark. Det blev til en sølvmedalje i 200 m brystsvømning.

Bronzemedalje til HSK’s 4-kløver

I søndagens sidste løb, holdkap i 4 x 100 m medley, snuppede Frederik Oxenvad, Emil Knudsen, Magnus Stender Berg og Victor Kristensen en sikker bronzemedalje med hjem til Haderslev Svømmeklub.
Udover de syv svømmere, som havde kvalificeret til dette mesterskab, er der flere svømmere i konkurrence-afdelingen, som er godt på vej til at kvalificere sig til de kommende mesterskaber i foråret 2015.
"Vi forventer, at vi ved næste mesterskab for årgangssvømmere, kan fordoble antallet af svømmere fra Haderslev Svømmeklub," fortæller cheftræner Karsten W. Jensen, som sammen med det øvrige trænerteam er bagmændene bag de flotte resultater.