Flot juleopvisning af GF Køges unge gymnaster
GYMNASTIK: Lørdag den 20. december var alle Grand-Prix holdene fra GF Køge Bugt, samlet i Ravnsborghallen til den traditionsrige juleopvisning.
Pigerne mødtes til fælles opvarmning og træning og efter at have øvet lidt på deres serier holdvis, var der lagt op til en flot række af opvisninger fra de enkelte hold, lige fra minipigerne på 8 år til senior på 20 år.
Opvisningen arrangeres for forældre, familie og venner, og viser, hvor langt pigerne er noget med deres serier.
- For at få det sidste på plads, har vi som sædvanligt fået hjælp af to af foreningens Grand-Prix-dommere, Rita Christoffersen og Inge Nielsen, som bedømte holdene, og derefter gav feed-back til trænerne, som så lige kan få rettet det sidste til inden konkurrencerne i januar 2015. Formiddagen sluttede med æbleskiver og kaffe/the/saftevand i hallens cafeteria, fortæller Sussi Bagge fra GF Køge Bugt.
pm