Snit, skræl, hak men stadig husk at holde jul

Julemåneden er over os, og så er det for mange tid til masser af mad. Og gerne masser af traditionel mad. Men for mange børn gør det ikke den store forskel. De er kræsne uanset årstid, men årstiden er ingen undskyldning for ikke at prøve at vende kræsenheden om.
“Når jeg, som diætist, vejleder familier, siger de aldrig, åh, vil du ikke nok hjælpe os med at få spist nogle flere julegodter. Men altid, åh, vores børn er kræsne, og vi får ikke spist grøntsager nok,” siger Anne W. Ravn, der er diætist og forfatter til bogen 'Grove løjer'.
Men bekæmpelse af kræsenhed og muligheden for at få flere grøntsager i børnenes, maver kommer ikke af sig selv. Kun cirka en ud af ti dansker spiser nok grønt og frugt. Og det smitter af på børnene.
“Det skal planlægges, vi skal tale pænt og begejstret om grøntsagerne, og så skal vi finde lækre retter, at lave med dem, så vi kan få masser af madglæde og fællesskab oven i sundheden,”
Og der er juletiden såmænd ikke så dårligt tidspunkt at starte på den øvelse.
“Måske kan I lave en julekonkurrence om, hvem af jer der kan få spist seks håndfulde frugt og grønt? Eller måske man kan bruge juleferien til at øve jer i at hygge med at skrælle, snitte, hakke, skære og gumle,” siger hun.

Gode grunde

Der er mange gode grunde til at få flere frugt og grøntsager i både børn og voksne.
“Grøntsager er noget af det med flest næringsstoffer i. Masser af krudt og kraft så vi ikke bliver syge af snot og influenza i resten af vinteren. De indeholder masser af kostfibre, der skal gumles og ellers ned i tyktarmen. Så når I køber ind, burde I faktisk give grøntmanden et julekys, siger hun og smiler.
Men som i alle livets aspekter er alt med måde. Og juleaften er ikke tiden til at starte med at vænne børn til at spise mere sundt og varieret.
“Nej, det er ikke mad, som børn tænker på den aften, og det er helt fint. Det er trods alt ikke mellem jul og nytår, at man skal vænne børn af med at være kræsne. Det er mellem nytår og jul,” slutter hun.



KRÆSENHED
Der er forskel på børnehavebørn og større børn.
'Farve og struktur skal være synlig' er vigtig for Mindre børn. Omkring 3. klasse forsvinder denne måde at tænke på.
De psykologiske aspekter omkring kræsenhed er relevante. Kræsenhed hos børn handler ikke om børnene, men om de voksnes attitude og overskud til at lære børnene at spise mangfoldigt. Kræsenhed kan modarbejdes gennem bred og gentagen eksponering.
Hvis I voksne ikke selv bryder jer om forskellige grøntsager, så kan I lære at spise dem. Men nogle gange skal man spise noget ti gange, tyve gange eller tredive gange før man synes, det smager godt.
I Anne W. Ravns bog Grove løjer er der ideer til, hvordan man inddrager børn og i madlavningen, og hvordan man får spist flere grøntsager i familien.