Fortsæt til indhold

Julehjælp i lange baner

At pakke julehjælp var i sidste uge fast arbejde for mange frivillige i Esbjerg

Arkiv
Louise Ritter

Enhver der har pakket bæreposer for enden af kassebåndet i supermarkedet ved, hvor meget arbejde det kræver. Forestil dig så at der skal pakkes op mod 800 af slagsen. Den opgave stod frivillige i Frelsens Hær i Esbjerg i sidste uge overfor, da årets julehjælp skulle pakkes til de godt 250 modtagere, der i weekenden kunne pakke alt fra flæskesteg til sild ud af poserne.
Også i Røde Kors stod sidste uge i julehjælpens tegn - præcis som den også gjorde for Lis Moth Nielsen og Odd Fellow. Som formand for logernes fælles julekurvudvalg løb Lis Moth Nielsen stærkt i sidste uge - rigtig stærkt. Modsat modtagerne af julehjælp fra Røde Kors og Frelsens Hær får de 92 julehjælpsmodtagere fra Odd Fellow hjælpen bragt til døren, og det kræver forberedelse.
“Det er et kæmpe arbejde at få tilrettelagt. Søndag havde vi 22 kørehold af sted, og det sidste hold havde endda selskab af julemanden,” fortæller Lis Moth Nielsen.