Rørmosen købes fri af København
Ellers ville den store boligafdeling tilfalde hovedstaden til en brøkdel af den virkelige værdi
Rørmosen, der med 283 lejligheder er en af Roskildes store bebyggelser under det lokale boligselskab, skal nu købes fri af København. Ellers ville hovedstaden efter år 2036 kunne tage den store boligafdeling tilbage til den pris, som grunden oprindelig blev solgt for, hvilket er en brøkdel af den virkelige værdi. Samme problem eksisterer i øvrigt for 25.000 andre almene lejligheder i mange kommuner rundt om København, da de tilbage i 1960'erne og 70'erne er opført på lignende vilkår. Derfor har Boligselskabernes Landsforening og Københavns Kommune indgået en samlet aftale om, at de forskellige boligafdelinger nu kan købe sig fri til en samlet pris af 1,45 milliarder kroner. Boligselskabet i Roskilde løber allerede nu ind problemer med at drive Rørmosen på en ordentlig måde, da ejendommen ikke kan belånes til den rigtige værdi på grund af tilbagekøbs-klausulen, og så er der ikke råd til at foretage nødvendig vedligeholdelse og modernisering af bygningerne. For at skaffe penge til at frikøbe Rørmosen helt fra København må boligselskabet optage lån, og her skal Roskilde kommune stille en garanti på i alt 12 millioner kroner. Lejerne kan maksimalt få en huslejestigning årligt på 30 kroner pr. kvadratmeter som deres bidrag til at betale af på disse lån. For en lejlighed på 100 kvadratmeter betyder det 250 kroner om måneden.
Urban og Arthur på Toppen
Rørmosen blev planlagt og opført tilbage i 1960'erne, da København ønskede store familie-lejligheder til de mange ansatte, som dengang arbejdede på kommunens psykiatriske hospital Sct. Hans lige ved siden af. Roskildes sidste radikale borgmester, den lune og vidende skolemand John Iversen, har levende berettet om, hvorfor byggeriet blev på tre etager. På det tidspunkt havde København en meget farverig overborgmester socialdemokraten Urban Hansen, der i øvrigt har fået et helt boligbyggeri på Amager opkaldt efter sig. Han mødtes med Roskildes daværende radikale borgmester 'Kong Arthur' Jacobsen i Restaurant Toppen oven på vandtårnet ved Bymarken, og så skulle de løse den sag. Urban ville have fire etager, så der blev god plads til hans plejere og øvrige ansatte, men Arthur ville gerne holde højden nede på kun to, så byggeriet ikke blev for voldsomt i forhold til resten af byen og domkirken. Det indlysende kompromis blev selvfølgelig tre etager, som Rørmosen også fremstår i dag. tk