Fortsæt til indhold

Her kan du stille cyklen fra dig

Arkiv
Lars Saugbjerg

Hvad er det? Jo, det er såmænd et moderne cykelstativ.
Forleden fik Madsby Legepark et par nye cykelstativer - og de første "anmeldelser" kom fra børnene på Ullerupbæk Skolen, afd. Skjoldborgvej 5d og 6d:
"Orv, de er seje!"
"Vi er glade for, at Fredericia Cykelby har valgt at placere to af de flotte, moderne cykelstativer ved cykelparkeringen i Legeparken. De er specielt designet til børnecykler og løbehjul. Vi håber, at gæsterne vil tage godt imod dem," lyder det fra parkens souschef Kim Ekstrøm.
Nanette Simonsen Rytter fra Vej & Park i Fredericia Kommune oplyser, at der også er opsat to af de moderne cykelstativer ved henholdsvis Fredericia Idrætscenter og Gasværksgrunden.