Fortsæt til indhold

Det ligger under træet i år

Lokalavisen Esbjerg spurgte fem lokale forretningsdrivende om, hvad der mon ligger under træet i år. Her er deres bud...

Arkiv
Louise Ritter;Rune Weitling

Lokalavisen Esbjerg spurgte fem lokale forretningsdrivende om, hvad der mon ligger under træet i år. Her er deres bud...

Frank Leed, Click Foto: “Vi sælger droner i år, og dem har der været stor interesse for. Det er noget helt nyt, og så sælger vi dem fra 199 kr. til 2.599 kr., så der er noget for enhver pengepung. Fra 549 kr. er der desuden kamera på, og det er altså et hit, så jeg tror, der ligger en drone under ganske mange juletræer om godt en uge.”
Asger Kragh, Jusk Ask: “I år er skjorter et hit, og meget gerne med tern a la skovmandsskjorten. Vi sælger dem til både de helt unge og de ældre, og vi har ternet skjorter i alle størrelser fra small til 8xl. Også trøjer er en populær julegave igen i år.”
Jørgen Bloch, Rød og Hvid: “Til pigerne er vores jakker i læderlook et hit. De fås fra størrelse 10 til 16. Også ’fluffy-trøjer’ er populære. Til drengene er sweatshirts som sædvanlig populære julegaver, men også skjorter. Vi har stort set ikke solgt skjorter i 20 år, men nu hitter de. Også det skal være med butterfly til - slips er helt ude.”
Anders Fjord, Botex: “Det er ganske svært at pege en ting ud som dette års julehit. Det er som om, at der bliver skudt lidt med spredehagl denne jul, men som alle andre år er der godt gang i salget af sengetøj og plaider. Men også håndklæder og duge sælger. Nogle år er det særligt et sæt sengetøj, der går godt, men det er også ganske blandet i år.”