Pølsesnak med kinesere

GENNEM 35 ÅR ER PØLSERNE SERVERET i boden ved Schmeltz Plads, og titusinder af kunder har nydt at komme forbi hos Frede Tømmerup og hans forgængere. F.eks. gjorde den gamle forbundsformand i HK, Jørgen Eiberg, altid en afstikker hertil på sin vej fra København til sommerhuset ved Holbæk, fordi pølserne var særligt gode efter hans smag.
Men nu er det måske snart slut, fordi pølsemanden føler sig forfulgt af kommunen, bekendtgjorde han forleden i Roskilde Avis. Frede skal fjerne stolene foran pølsevognen, hvor mange nyder at sidde, selv om de ikke køber noget. Skiltet i Skomagergade, der viser vej til ham, skal også væk.

I SAMME UDGAVE AF AVISEN var nyheden om, at Shawarma Grill House har fået en dispensation til at sætte en pavillon op på Hestetorvet, så gæster kan komme ud på pladsen og nyde denne form for føde i det gode vejr.
Efter min opfattelse skal Roskilde have plads til både den ene og anden form for madkultur, og hvis vi ønsker mere liv i byen, nytter det ikke noget at behandle små handlende alt for firkantet, når det handler om underordnede detaljer.

ROSKILDE ØNSKER VÆKST i sit befolkningstal og erhvervsliv. Men de storslåede planer kan stoppe meget hurtigt, hvis borgmesteren og byrådet ikke sørger for, at alle dele af kommunens administration lever op til målet ved at opføre sig lidt smidigt og gå i dialog med både pølsemænd og store investorer.
Den store og fine strategi bliver først til virkelighed, når den bliver omsat til virkelighed i form af alle de konkrete små afgørelser, der hele tiden skal træffes til hverdag.

NU DISKUTERER BYRÅDET et samarbejde med byer i både Kina og USA, og det kan sikkert være fornuftigt nok. Men så længe man ikke kan finde ud af at føre en sammenhængende erhvervspolitik på Schmeltz Plads og Hestetorvet, forbliver det nok mest planer på papiret.
Samtidig vil kommunen stoppe deltagelsen i et netværk med en række andre europæiske kultur- og katedralbyer, og det nære historiske samarbejde med nordiske venskabsbyer som Tønsberg og Linköping blev allerede opgivet tilbage i 2005 uden nogen fornuftig forklaring.

VED KOMMUNE-FUSIONEN dengang røg mange vigtige bånd til de andre nordiske lande, som var opbygget gennem generationer. I virkeligheden var det en vigtig del af vores egen historie og identitet, som vi her smed væk.
Man kan ikke bebrejde folkene fra Ramsø og Gundsø, at de gik ind i sammenlægningen med deres form for verdensbillede. Kritikken skal derfor rettes mod repræsentanterne fra det gamle Roskilde, som på den måde var med til at skære vigtige rødder over til domkirkebyens egen selvforståelse og oprindelse. Nu var der en lejlighed til at rette op på denne fejl, men den bliver desværre nok ikke brugt.

SKAL VI SÆLGE MERE til kinesere, amerikanere og alle mulige andre rundt om i verden, er det selvfølgelig en god idé at mødes og lære dem bedre at kende. Den personlige kontakt fremme altid forståelse og udveksling af både varer, erfaringer og meninger.
Men jeg kan ikke indse, at det skal ske på bekostning af samkvem med nære nordiske venner, som vi har fælles kultur, sprog og historie med lige fra vikingetiden og frem til de moderne velfærdssamfund, som resten af verden nu misunder os.

DEN FÆLLES EUROPÆISKE KULTUR er også en vigtig del af Roskildes identitet. Når vores domkirke er med på listen over verdens kulturarv hos FN-organisationen UNESCO, er det blandt andet, fordi denne katedral er enestående som murstensbyggeri i den særlige gotiske stil, der er inspireret af Chartres og andre nordfranske byer. Men nu vil Roskilde også kappe netværket med dem og den tyske kultur- og katedralstad Speyer samt flere lignende byer.
Jeg tror, det er forkert alene at foretrække pengestærke alternativer, frem for de sproglige, kulturelle og historiske bånd. Vi bør satse på begge dele, fordi kinesere, amerikanere og andre netop ønsker at besøge os og samarbejde, fordi vi er dem, vi nu en gang er: Lige fra vikingeskibe og gotisk katedral til pølsevogne i en velfærdsstat. Derfor er det noget værre sludder, hvis man er bange for at tage en:
PØLSESNAK MED KINESERNE