Fortsæt til indhold

Lokal bowler er verdensmester

Arkiv
Arkiv

Thomas Larsen fra Bowlingklubben Trekanten KIF, Kolding, kan nu kalde sig verdensmester. Torsdag aften vandt han VM-guld i 3-mandshold sammen med Frederik Øhrgaard, SUSÅ, og Carsten Hansen, LBC, ved finalen i Abu Dhabi.
Det er første gang at dansk bowling vinder en guldmedalje ved et verdensmesterskab. Det skyldes ikke mindst, at Thomas Larsen spillede helt fantastisk i finalen ved at blive bedste spiller med 257 væltede kegler.
Han understregede her igen, at han hører til i verdenseliten, og at det dermed ikke er en tilfældighed, at han også netop har vundet Europa Touren.