Fortsæt til indhold

Felsted-boksere fik klø i Vestjylland

Fem nederlag i seks kampe til Felsted Bokseklub. Trænere er alligevel tilfredse

Arkiv
Arkiv

Felsted Bokseklub sendste i weekenden seks boksere i ringen ved Vestjysk Box Cup i Holstebro.
Resultatmæssigt blev det ikke en dog weekend for klubben, da fem af seks boksere tabte deres kampe.
Trænerteamet Keld Hansen og Brian Kagge Hansen betegner dog stadigvæk weekenden som en succes, da der trods nederlagene var gode takter hos alle og debut til to boksere.
En af debutanterne var Tina Aarup Simonsen, der mødte en hårdfør bokser fra Varde AK. Felsted bokseren vandt 1. omgang, men så kom Varde-bokseren bedre i gang og da Tina havde ligget syg op til kampen, boksede hun ikke op til sit bedste og tabte kampen.
Den anden debutant som Felsted havde med var den kun 13-årige pigebokser Abulena Halimi. Hun imponerede alt og alle med sine evner og sin frygtløshed, men hun var oppe mod den rutinerede Julie Madsen fra Høje Tåstrup, der har 12-15 kampe på bagen. Det blev en lige kamp, der endte med et knebent nederlag på point til Abulena Halimi,
Eneste Felsted sejr gik til 15-årige Emilie Berndsen, der besejrede den teknisk dygtige 17-årige bokser Maria Bugge fra Bokseinstituttet i Valby. Emilie Berndsen dominerede samtlige tre omgange med fysisk hårdt pres og vandt for andet år i træk sin klasse i Vestjysk Box Cup.
Til januar deltager alle klubbens kampboksere i de Jyske Mesterskaber og den 7. februar er der det årlige Fightnight i Felstedhallen.

Felsteds unge kampboksere bærer debutanten Abulena Halimi.