Fortsæt til indhold

Bubber samler ind i Borgen

Julesjov og indsamling til kræftsyge børn i Borgen den 21. december

Arkiv
Arkiv

Bubber besøger søndag den 21. december Borgen Shopping i Sønderborg med Ude og Hjemmes store juleindsamlingsshow.
Det sker kl. 10.30 på EventTorvet – lige overfor Imerco.
Bubber er auktionarius og leder bortauktioneringen af forskellige spændende gaver. Der er mulighed for både at gøre et godt kup og hjælpe med at gøre hverdagen lettere for børn indlagt på landets kræftafdelinger.
"Hver en krone, vi samler ind, går direkte til børnene. Jeg er garant for, at pengene gør rigtig meget gavn hos børn, der har rigtig meget brug for en ekstra opmuntring," siger Bubber.
Det er muligt at betale eller donere penge med Swipp. Alle, der swipper minimum 50 kr., deltager desuden automatisk i lodtrækningen om to solferier fra Bravo Tours.